Stemmer du på et røvhul?


“Hvorfor er nogle mennesker bare nogle totale røvhuller?”

Det er navnet på en dokumentar på DR. Den beskriver hvordan røvhuller tiltagende præger det private erhvervsliv og vores politiske miljø på verdensplan.

Der er firmaer i USA, som har besluttet ikke at ansætte denne mennesketype, fordi de mener, de undergraver firmaets værdi. 

Definitionen af et røvhul er: “Et menneske som sætter egen vinding og interesse over de mennesker, de skal hjælpe.”

Folk sidder lige nu og tager kandidattester, for at vælge hvem de skal stemme på til kommunal og regional valget.

I Danmark er vi røde og blå mennesker. De som synes vi skal dele meget og de som synes vi skal dele lidt.

Vores holdninger er oftest bare et copy paste, af meninger vi har taget ind, fra vi første gang suttede på vores mors bryst - men har du spurgt dig selv….

Hvad mener du egentlig?

Jeg har stemt “rødt” i 50 år …. jeg er en af dem som synes, at vi skal dele….. så tog jeg en kandidat test…..

Jeg tog faktisk to, fordi jeg ikke troede mine egne øjne….. lidt som når man er gravid og lige skal tage én test mere - bare lige for at begribe virkeligheden.

Jeg er pludselig røget til højre ……. så nu er jeg blevet blå.

Hvordan kunne det ske sådan over night?

Måske det har en sammenhæng med indholdet i kandidattesten?

Jeg skulle svar på, om jeg var enig eller uenig i spørgsmål som:

“Synes du der skal være flere pædagoger i institutionerne, flere hænder til de gamle, flere flygtninger, flere motorveje, elbiler, kød i børnehaven, letbane i Voldsmose……..”

Hvad er det for noget ævl - det meste er issues jeg ikke har en mening om - og resten…… det er spørgsmålene hvert år..... og det ser lige elendigt ud, uanset hvem vi vælger ind!

Hvor er det helt basale?

Hvem er det menneske jeg stemmer på?

Hvem er bag de holdninger, hensigter og valgløfter som jeg stemmer på - og evner de overhovedet at føre deres ord ud i livet?

Når jeg ser på de politikere vi har på Christiansborg, så er der få jeg vil betegne som mennesker jeg respekterer.

De fleste har en retorik som bevirker, at de efter min mening er ubrugelige rollemodeller for mine børn, vores unge og for os.

Ville du give “din” politiker dine penge, lade ham/hende passe dine børn eller vogte din sundhed? Ville du have dem i din vennekreds?

Jeg har spurgt flere og de svarer:

“Politikere er universitetsuddannede. De har ikke et begreb om mit liv - sådan er det bare”

“Politikere lyver, det kan da ikke overraske dig?”

“Det er jo valgflæsk - det ved vi jo, de kan jo slet ikke udføre det de lover!”

Hvornår besluttede vi at ansætte mennesker som vi egentlig ikke bryder os om, i vores fælles virksomhed - DANMARK? 

Vi har ansat mennesker som vi ikke har tillid til og ikke ville have ved vores middagsbord. Det er jo helt sort.

Hvornår begyndte vi at acceptere, at vores ansatte - politikerne - har spindoktorer som manipulerer virkeligheden - til egen fordel?

Helt ærligt, ville en direktør i en privat virksomhed stadig være ansat, hvis han/hun talte usandt, udskammede kunderne, traf beslutninger uden lovhjemmel, talte nedladende til kolleger og gav sine ansatte skylden?

Næppe!

Jeg tror, vi trækker på skuldrene, fordi hverken du eller jeg, reelt forholder os til, om vores politikere er dygtige nok til at forvalte vores virksomhed, vores penge, skabe regler og sætte nærende etiske rammer.

Det er jo helt vildt, ikke?

Vi siger så mange sætninger som jeg undrer mig over. F.eks.....

“Politikerne bliver rådgivet af fagfolk - så jeg har tillid”

Det er en af standard fraserne for tiden.

Kære menneske - du ved godt at politikerne bruger de eksperter, som bekræfter deres egne politiske holding, ikke? 

Da jeg læste Jura, da lærte jeg at argumentere for hvad som helst - en morder eller et offer - det er let når man har lært det….. men det bliver det ikke mere ordentlig af. Det er selektiv virkelighed.

Du ved det godt. Lige nu f.eks. er der jo andre eksperter som mener noget helt andet om vores livssituation. Eksperter, som er bekymrede men ikke får taletid, som bliver censureret på Linkedin, Facebook og latterliggjort af deres kolleger….. og så er vi tilbage til rollermodellerne.

Undersøger du det du læser og hører?

Svaret for 80% af de jeg har spurgt er: “Nej, det gider jeg ikke, det er sgu for kompliceret at finde ud af”

Med risiko for at være drengen i kejserens nye klær som spoiler drømmen, så......

  • Vi lever i et land hvor politiet har kvoter på hvor mange bøder de skal udskrive….. fordi det betaler vores samfund. Politikerne har altså lavet et system, hvor de er afhængige af, at du og jeg begår de ulovligheder - de udskammer os for. Ved du det?

  • Vi lever i et land hvor socialrådgivere sidder bag låste døre, fordi vi - du og jeg - er at betragte som potentiel voldelige. Vidste du det - at syge mennesker som skal have hjælp, sidder og venter i et hæsligt venterum, med lås på døren ind til hjælperne. Når samtalen er slut, så skal de låses ud igen. Vidste du det?

  • Vi lever i et land, hvor politikere overvejer hvordan de kan begrænse vores valg…, tvungen barsel, tjekke vores konti uden at spørge om lov….for vi jo snyder - og meget meget mere. Vi får mindre og mindre frihed til at bestemme over vores liv - grundlæggende fordi de folk vi har ansat til at forvalte rammerne for vores liv, ikke mener vi kan forvalte indholdet selv. Tænker du over det? Hvor synes du, at de skal styre dit liv?

  • Vi lever i et land hvor vores statsminister giver uvaccinerede ansvaret for, at andre bliver syge og dør, og lover at hun vil gøre livet svært for dem. Samtidig vil hun ikke forbyde eller sætte højere afgifter på elendig mad, tobak, sprut, eller ulovliggøre giftstoffer i maden, som gør os syge og skaber enorme faste og konstante belastninger på sygehusene og en svimlende høj dødelighed. Politisk vil man det ikke, fordi det er synd for de fattige, hvis de ikke har råd til alt det lort! Det er da helt skørt....

Vi ved jo godt, at det skyldes økonomiske interesser - der er vist ingen som har interesse i gift i maden og alt det andet ..... udover erhvervslivet - som vi jo ved, har let adgang til vores politikere.

Jeg er lidt blank lige nu - ved ikke helt hvem jeg skal stemme på.

Jeg er ligeglad med frikadeller i børnehaven og letbanen i Voldsmose. Jeg drømmer om politikere jeg kan respektere - anerkende for deres ordentlighed, empati - men der er langt mellem snapsene.

Resultatet af dansk politik er ikke så forskellig - uanset om de har røde eller blå stempler i panden - det som gør forskellen - er om de er røvhuller. Om de sætter egen magtlyst og interesser foran dine og mine interesser.

Så………. jeg står overfor det sværeste valg nogen sinde - jeg skal finde ud af hvem der er de selvoptagede røvhuller og hvem der reelt er interesseret i at jeg, mine børn, du og Danmark har de bedste vækstforhold.

Rigtig god valgdag…

Kærligst Nicooline Flor