"Hvorfor er du så utilfreds?"
Jeg er mange gange blev spurgt:
"Hvorfor skal der altid ske så meget nyt i dit liv?"
"Hvorfor forandrer du noget som er godt?"
"Hvorfor er du så utilfreds?"
Det har altid overrasket mig at nogle mennesker ser mig sådan.
Jeg føler mig ikke utilfreds.
Men jeg forstår godt deres betragtning.
Når jeg kigger bagud i mit snart lange liv, så laver jeg meget om. Jeg flytter om i mit hjem, jeg er flyttet en del gange, jeg har skiftet jobs, skiftet hårstil, tøjstil, mand, venner etc.
Det føles helt naturligt, nødvendigt og enkelt når beslutningen er taget.
Jeg oplever, at der er en læring og en gave ved alt. Nogle gange bliver der ved med at være næring, andre gange så er der ikke mere at lære og vi skal rejse videre og overlade huset, møblerne, tøjet, manden og vennerne til nogle andre.
Jeg mener det sådan helt grundlæggende.
Hvis vi ikke flytter os - hvis vi ikke er et match til det hus vi bor i - hvis det irriterer os - hvis vi vågner og tænker:
"Åh hvor er huset stor".
"Her er alt for lidt lys".
"Jeg hader larmen fra vejen"
"Haven er for lille/stor" .......
......så koster det.
Det påvirker din energi, din livslyst, din evne til at se muligheder og dit humør. Det eneste du lærer ved at bo der, det er at nøjes - at tåle at leve med noget, som ikke føles rart.
Samtidig så findes der andre mennesker, som kunne vågne op i dit hjem og føle, at de er de heldigste mennesker i verden. Er det ikke en fantastisk tanke, at kunne give det videre til andre som bliver lykkelige i huset.
Sådan er det også med mennesker. Min første eksmand fandt den sødeste, smukke og fine kvinde efter vores år sammen, og hun er tydeligvis langt bedre for ham end jeg. Kunne vi være blevet sammen og levet et helt liv. Det tror jeg godt vi kunne - men jeg tror, ingen af os ville have trivedes eller evnet at udvikle os, fordi vi begge gik dybt på kompromis for at passe sammen.
Jeg tror på at livet skal føles let og legende. Vi skal ikke leve med en "Sten i skoen".
Selvfølgelig er der sorte dage for alle - jeg er ikke naiv, men det er ikke meningen, at livet skal være fyldt med modstand.
Vi ved godt, når der grundlæggende er noget galt, ikke?
Hvis du nu er helt ærlig over for dig selv .... er der så steder i dit liv, hvor du ikke justerer? Steder som har omkostninger for dig trivselsmæssigt?
Så hvorfor en ny hjemmeside, når så mange var glade for den gamle?
Hjemmesiden blev skabt, da jeg var meget meget syg. Jeg var fuld af frygt og håbløshed, troede på det som fagfolkene sagde - at jeg aldrig ville komme til at arbejde igen. Jeg følte på mange måder, at livet var stoppet, at min krop var ødelagt og det jeg havde tilbage var at få det bedste ud af resterne.
Alle mine valg siden har skabt mig et helt nyt liv.
Ét valg af gangen, har ført mig til bage på vejen mod den raske krop, jeg er født med, og et liv med passion og livslyst.
Jeg har taget magten tilbage. Jeg skaber mig og tager det fulde ansvar for mit liv - og det er hvad min nye hjemmeside afspejler.
"Du skaber dig!" sagde min mor med irriteret stemme da jeg var barn. Det var, når jeg gav udtryk for noget, jeg ikke havde lyst til eller noget som ikke var rart.
I dag ved jeg hun havde ret - jeg udtrykte hvem jeg var - jeg skabte mig. Dengang opgav jeg, fordi hun ikke kunne lide den person jeg viste hende - og det er jo kompliceret. Vi har brug for, at vores mor kan lide os.
Men nu er jeg voksen, og det er du også.
Nu kan vi vælge at omgive os med mennesker, som kan se skønheden i det menneske vi er på godt og ondt.
Vi kan vælge at omgive os med ting som giver os velbehag når vi ser og bruger dem.
Så..... hvad med dig?
Har du skabt dig et liv uden "sten i skoen"?
Eller.....har du noget som generer og som du skal have justeret?
"Hvorfor skal der altid ske så meget nyt i dit liv?"
"Hvorfor forandrer du noget som er godt?"
"Hvorfor er du så utilfreds?"
Det har altid overrasket mig at nogle mennesker ser mig sådan.
Jeg føler mig ikke utilfreds.
Men jeg forstår godt deres betragtning.
Når jeg kigger bagud i mit snart lange liv, så laver jeg meget om. Jeg flytter om i mit hjem, jeg er flyttet en del gange, jeg har skiftet jobs, skiftet hårstil, tøjstil, mand, venner etc.
Det føles helt naturligt, nødvendigt og enkelt når beslutningen er taget.
Jeg oplever, at der er en læring og en gave ved alt. Nogle gange bliver der ved med at være næring, andre gange så er der ikke mere at lære og vi skal rejse videre og overlade huset, møblerne, tøjet, manden og vennerne til nogle andre.
Jeg mener det sådan helt grundlæggende.
Hvis vi ikke flytter os - hvis vi ikke er et match til det hus vi bor i - hvis det irriterer os - hvis vi vågner og tænker:
"Åh hvor er huset stor".
"Her er alt for lidt lys".
"Jeg hader larmen fra vejen"
"Haven er for lille/stor" .......
......så koster det.
Det påvirker din energi, din livslyst, din evne til at se muligheder og dit humør. Det eneste du lærer ved at bo der, det er at nøjes - at tåle at leve med noget, som ikke føles rart.
Samtidig så findes der andre mennesker, som kunne vågne op i dit hjem og føle, at de er de heldigste mennesker i verden. Er det ikke en fantastisk tanke, at kunne give det videre til andre som bliver lykkelige i huset.
Sådan er det også med mennesker. Min første eksmand fandt den sødeste, smukke og fine kvinde efter vores år sammen, og hun er tydeligvis langt bedre for ham end jeg. Kunne vi være blevet sammen og levet et helt liv. Det tror jeg godt vi kunne - men jeg tror, ingen af os ville have trivedes eller evnet at udvikle os, fordi vi begge gik dybt på kompromis for at passe sammen.
Jeg tror på at livet skal føles let og legende. Vi skal ikke leve med en "Sten i skoen".
Selvfølgelig er der sorte dage for alle - jeg er ikke naiv, men det er ikke meningen, at livet skal være fyldt med modstand.
Vi ved godt, når der grundlæggende er noget galt, ikke?
Hvis du nu er helt ærlig over for dig selv .... er der så steder i dit liv, hvor du ikke justerer? Steder som har omkostninger for dig trivselsmæssigt?
Så hvorfor en ny hjemmeside, når så mange var glade for den gamle?
Hjemmesiden blev skabt, da jeg var meget meget syg. Jeg var fuld af frygt og håbløshed, troede på det som fagfolkene sagde - at jeg aldrig ville komme til at arbejde igen. Jeg følte på mange måder, at livet var stoppet, at min krop var ødelagt og det jeg havde tilbage var at få det bedste ud af resterne.
Alle mine valg siden har skabt mig et helt nyt liv.
Ét valg af gangen, har ført mig til bage på vejen mod den raske krop, jeg er født med, og et liv med passion og livslyst.
Jeg har taget magten tilbage. Jeg skaber mig og tager det fulde ansvar for mit liv - og det er hvad min nye hjemmeside afspejler.
"Du skaber dig!" sagde min mor med irriteret stemme da jeg var barn. Det var, når jeg gav udtryk for noget, jeg ikke havde lyst til eller noget som ikke var rart.
I dag ved jeg hun havde ret - jeg udtrykte hvem jeg var - jeg skabte mig. Dengang opgav jeg, fordi hun ikke kunne lide den person jeg viste hende - og det er jo kompliceret. Vi har brug for, at vores mor kan lide os.
Men nu er jeg voksen, og det er du også.
Nu kan vi vælge at omgive os med mennesker, som kan se skønheden i det menneske vi er på godt og ondt.
Vi kan vælge at omgive os med ting som giver os velbehag når vi ser og bruger dem.
Så..... hvad med dig?
Har du skabt dig et liv uden "sten i skoen"?
Eller.....har du noget som generer og som du skal have justeret?